• Vores kundecenter er åbentMan-Fre kl. 8-17
  • Ring til os
  • Send en forespørgsel
  • Løsninger Din ordre

    Handelsbetingelser


    For forbrugere


    Nærværende handelsbetingelser opdateres løbende og er til enhver tid gældende for alle køb hos Klarvinduer. Senest opdateret d. 06.06.2017

    1) Bestillingsprocedure




    De varer du ønsker at bestille, lægges i indkøbskurven ved at klikke på "Føj til kurv" ud for den enkelte vare. Ved at klikke "Kurv", kan du til enhver tid se de varer, du har lagt i indkøbskurven, samt prisen på varerne. Når du er færdig med at vælge de varer, du ønsker, og når du har accepteret nærværende handelsbetingelser, går du videre til betalingssiderne, hvor du kan afslutte ordren og gennemføre betalingen. Du kan afbryde købet helt frem til det tidspunkt, hvor du gennemfører betalingen.

    Såfremt en kunde istedet ønsker at betale for sine varer ved elektronisk bankoverførsel, skal 50% af det fulde og endelige beløb betales inden produktionsopstart. De resterende 50% skal være overført til vor konto inden varerne afsendes fra fabrikken. Vær opmærksom på, at denne form for betaling ikke er beskyttet af indsigelsesordningen.

    BEMÆRK: En bestilling på specialmål, kan kun ændres ved at sende os en mail på mailadressen kundesupport@klarvinduer.dk og skal efterfølgende bekræftes af Klarvinduer, ligeledes på mail, for at være gældende.

    2) Betalingsmetoder og behandling af personoplysninger


    Enhver betaling til Klarvinduer via hjemmesiden https://klarvinduer.dk/ sker via en sikker, krypteret forbindelse. Betaling sker via Yourpay, og det anvendte betalingssystem opfylder derfor meget strenge krav til sikkerheden, som bl.a. kan genkendes på det grønne lukkede låseikon i din browser statuslinje. I betalingsmodulet indtastes betalingskortoplysninger, herunder kortnummer, navn på kortholder, udløbsdato og kontrolcifre. Klarvinduer gemmer ikke oplysninger om dit betalingskort, og når betalingen er gennemført, sletter Yourpay også alle informationerne.

    Betaling af varer: Når du afgiver din bestilling og gennemfører betalingen online, hæver vi automatisk 50% af det totale beløb på din konto. De resterende 50% vil først blive trukket i forbindelse med endelig afsendelse af dine varer og fakturering. Såfremt du i tidsrummet mellem tidspunktet for bestilling til afsendelse skifter kontonummer eller får nyt betalingskort, eller der på anden måde sker ændringer i dine kort og kontooplysninger, således at det skyldige beløb ikke vil kunne trækkes i henhold til de samme oplysninger, som var gældende ved bestilling, er du forpligtet til straks at give meddelelse herom til Klarvinduer og samtidig aftale, hvorledes du inden leveringstidspunktet skal betale. Såfremt beløbet ikke kan trækkes på den konto du har oplyst i forbindelse med bestillingen, og såfremt du ikke inden leveringstidspunktet på anden måde har betalt, er Klarvinduer berettiget til efter eget valg enten at kræve købsaftalen gennemført som aftalt eller til helt at ophæve købsaftalen og beholde varerne. I sidstnævnte tilfælde, vil det forudbetalte beløb straks blive tilbagebetalt til køber.

    De personlige oplysninger, du afgiver i forbindelse med din bestilling, anvendes kun i det omfang, dette er nødvendigt for gennemførelsen af ordren og oplysningerne vil således ikke blive videregivet til tredjemand. Klarvinduer’s behandling af personlige oplysninger sker i øvrigt i henhold til den til enhver tid gældende persondatabeskyttelseslovgivning, og Klarvinduer er i denne sammenhæng dataansvarlig og databehandler. Personoplysningerne registreres hos Klarvinduer og opbevares i maksimalt fem år, hvorefter de slettes.

    Cookies

    På https://klarvinduer.dk/ anvendes cookies og logstatistik, alene med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet og dermed gøre besøget til så god en oplevelse som muligt for dig. Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer.

    3) Fremsendelse af ordrebekræftelse


    Når varerne er bestilt, fremsendes en ordrebekræftelse til dig på e-mail. Modtager du ikke din ordrebekræftelse ganske kort tid efter du har afgivet bestillingen på den indtastede e-mail adresse, kontakt da Klarvinduer på tlf. 78 768 883 eller på kundesupport@klarvinduer.dk.

    Ordrebekræftelsen indeholder bl.a. følgende oplysninger:

    • Ordrenummer
    • Købers navn og adresse
    • Leveringsadresse
    • Købsdato (transaktionsdato)
    • Forventet leveringstidspunkt
    • Detaljeret beskrivelse af de bestilte varer
    • Totalbeløbet, som skal betales i Dkr. inkl moms
    • Hvilken betalingsmetode der er valgt
    • Transaktionsvaluta
    • At/om betalingen er gennemført (Afhængende af betalingsmetode)
    • Gengivelse af nærværende handelsbetingelser

    4) Prispolitik


    Alle priser på de enkelte produkter, er angivet i Dkr. inkl. moms, men ekskl. fragtomkostninger. Når du har valgt dine produkter vil du, i ordreoversigten, inden du afgiver din endelige bestilling, kunne se prisen på fragten. Prisen er angivet i DKK inkl. moms. Som standard, tilføjer vi DKK 499,- til ordren og ved ordrer over DKK 10.000,- er fragten gratis.


    Vi leverer i hele Danmark, dog undtaget ikke-brofaste øer. I sidstnævnte tilfælde, vil ordren blive leveret til det nærmeste havnekontor. Vi har ikke mulighed for at sælge vores produkter til udlandet, herunder Grønland og Færøerne. Produkter, der alligevel eventuelt monteres i udlandet, herunder Grønland og Færøerne, er IKKE omfattet af vores garanti.

    5) Målangivelse m.v.


    De mål du skal indtaste, er altid elementernes udvendige karmmål. Vi står altid inde for kvaliteten af vore produkter, men foretager løbende produktudvikling - og vi forbeholder os derfor retten til, til enhver tid og uden forudgående varsel, at ændre på design og udformning af vore produkter, samt til at foretage ændringer i materialevalg. Bestilte varer vil altid blive produceret i henhold til de til enhver tid gældende standarder for Klarvinduer’s produktion på det pågældende bestillingstidspunkt. Varer, der eventuelt genbestilles på et senere tidspunkt, er derfor ikke nødvendigvis udført efter helt de samme retningslinjer og er dermed ikke nødvendigvis fuldstændig ens.

    6) Fragt


    De købte varer sendes med fragtmand til den i ordrebekræftelsen angivne leveringsadresse, dog kun til vognkant. Vi anvender DSV som fragtfirma. Køber, eller dennes stedfortræder, skal være til stede ved levering. Levering anses som gennemført, når de købte varer er aflæsset fra vognkanten på leveringsadressen eller aflæsset umiddelbart uden for leveringsadressen. Det er Køber der bærer risikoen for, at en fuldt læsset lastvogn kan komme frem til den anviste leveringsadresse. Ventetid, forgæves leveringsforsøg eller unødvendig forlængelse af aflæsningstiden, som skyldes købers forhold, debiteres køber i henhold til DSVs gældende takster.

    7) Fragtskader og/eller andre skader


    Fragtskade eller eventuelle andre fejl, skal hurtigst muligt meddeles til Klarvinduer på kundesupport@klarvinduer.dk og helst indenfor 24 timer efter, at levering har fundet sted, da du som køber vil have meget svært ved at bevise, at der er tale om en fragtskade, hvis du ikke reklamerer straks. Køber opfordres til ved levering, sammen med chaufføren, at kontrollere alle varer for skader, inden der kvitteres for modtagelse. Det vil sige kontrollere, hvorvidt emballagen er brudt, eller om der er andre synlige tegn på skader, og om det bestilte antal enheder svarer til det leverede.

    8) Leverancer


    Levering vil ske på det tidspunkt, der er angivet i ordrebekræftelsen. Produkterne er fremstillet på specialmål og derfor er leveringstidspunktet altid kun vejledende. Levering betragtes som rettidig, hvis den sker senest 4 uger efter den i ordrebekræftelsen angivne leveringsdato. Klarvinduer tager forbehold for enhver forsinkelse, der skyldes force majeure, krig, lock-out, transportforstyrrelser, maskinhavari, materiale-, ordrebehandlings- og fabrikationsfejl. Skadeserstatning kan, uanset begrundelsen, maksimalt svare til det købte produkts værdi.

    9) Fortrydelsesret og returnering


    Jf. Forbrugeraftaleloven §18, stk. 2, nr. 3 er specialproducerede varer undtaget fortrydelsesretten. Specialproducerede varer, der bestilles hos Klarvinduer, er specielt fremstillet efter købers individuelle ønsker og behov i henhold til de af køber angivne specifikationer og specialmål. For at sikre den hurtigst mulige produktionsgang og dermed også den kortest mulige leveringstid, anvender Klarvinduer et top-moderne og fuldautomatisk ordrebehandlingssystem, der sikrer, at produktionen påbegyndes straks efter, at køber har afgivet sin bestilling. (Se pkt. 1 vedrørende eventuelle ændringer!)

    Fortrydelsesret ved køb af standardvarer

    Der er altid 14 dages fortrydelsesret for forbrugeres køb af standardvarer via internettet. Fortrydelsesretten gælder fra den dag produktet modtages.

    Ønsker du at gøre brug af fortrydelsesretten, skal du derfor give os meddelelse herom senest 14 dage efter den dag, hvor du har modtaget produktet. Meddelelsen kan gives i form af en utvetydig erklæring på e-mail til kundesupport@klarvinduer.dk eller på telefon 78 768 883. Du kan med fordel hente en returformular på https://klarvinduer.dk/ eller bruge standardfortrydelsesformularen. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

    Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Udgifterne til tilbagelevering af varen i tilfælde af fortrydelse påhviler dig som forbruger og du bærer risikoen for varerne til de er kommet Klarvinduer i hænde. Eventuelle omkostninger Klarvinduer måtte pådrage sig ved din nægtelse af varens levering, vil blive modregnet i det beløb Klarvinduer krediterer i forbindelse med varens tilbagelevering.

    Såfremt varen har været monteret, eller forsøgt monteret, forbeholder Klarvinduer sig ret til at nedsætte tilbagebetalingsbeløbet med et beløb der svarer til forringelsen af varens værdi.

    Vi henviser i øvrigt til de til enhver tid gældende regler i Forbrugeraftaleloven!

    10) Reklamations- og garantibestemmelser


    Såfremt et af vore produkter mod forventning er behæftet med en fejl eller mangel, kan køber reklamere i henhold til den til enhver tid gældende danske lovgivning. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug eller anden skadeforvoldende adfærd. Alle reklamationer skal altid foretages via vores standard reklamationsformular og skal helst være vedhæftet billeddokumentation. Synlige mangler og/eller skader ved det leverede SKAL meddeles inden monteringen! Efter vurdering, er Klarvinduer berettiget til at afhjælpe fejlen inden for rimelig tid, foretage ombytning eller tage de pågældende produkter retur.

    Såfremt Klarvinduer leverer et nyt produkt, dækkes eventuelle montageomkostninger således ikke. På alle vore vinduer og døre ydes der 10 års produktgaranti.

    Bemærk venligst, at garanti og reklamationsretten ikke omfatter hvad der med rimelighed kan betragtes som ”almindelig efterhjælp”, som for eksempel justering af hængsler eller rammer.Der ydes ikke garanti for tæthed på indadgående dobbeltdøre, indadgående døre, der ermonteret i gavl over stueplan eller på døre med 1-punkts-lukke.

    Ligeledes dækker garantien ikke efterfølgende finpudsning og smårifter i træet, udtræk fraknaster, opkogning eller bobler i malingen.

    Reklamationsretten og garantien bortfalder hvis:

    1. umonterede varer ikke er opbevaret tørt, sikkert og/eller i øvrigt på uforsvarlig måde
    2. udvendige døre og vinduer, der er leveret umalet, ikke er malet både udvendigt og indvendigt, senest 14 dage efter modtagelsen eller kun er blevet behandlet med farveløse produkter
    3. monteringen ikke er udført korrekt

      Returnering foretages i henhold til retningslinjerne for fortrydelse, som beskrevet under pkt.9. Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og sørg for at få en kvittering for afsendelse.Når du returnerer varen, bedes du så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

    11) Tvister


    Skulle det mod forventning ikke lykkes os at finde en mindelig løsning, kan du indgive klage til Forbrugerklagenævnet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Se nærmere på www.kfst.dk.


    Klarvinduer (registreret Dansk Filial af Klarvinduer OÜ, Estland)
    Cvr nr. 36949139
    Skivevej 177, 7500 Holstebro
    Tlf.: 78 768 883

    Var dette svar brugbart? Ja Nej

    Send feedback
    Sorry we couldn't be helpful. Help us improve this article with your feedback.

    Relaterede varer